Første tvangsauktion efter kloakkrav

Den første husejer ender nu på tvangsauktion, efter at være blevet koblet på en ny kloak.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den første husejer ender nu på tvangsauktion som en direkte følge af en regning for at blive tilsluttet offentlig kloak.

En regning på 20.000 kroner er det, der skubber den 68-årige folkepensionist Connie Aagaard fra Sakskøbing ud over afgrunden.

Hun er som så mange andre fanget af krisen, og har lånt mere i sit hus end det i dag er værd. Og både hendes bank og kreditforening afviser at låne hende penge til at undgå en tvangsauktion. Det skriver Ekstra Bladet.

Hun skal ifølge avisen flytte fra sit hjem enten 1. juli eller 1. august.

Kravet om tilslutning til offentlig kloak er et stort problem for mange på især Lolland. Sagen her er den første af 17 sager, der er på vej mod tvangsauktion. Guldborgsund Kommune frygter, at hele 600 borgere i kommunen kan ende på tvangsauktion på grund af kravet.

Kravet om tilslutning til offentlig kloak er indført for at skåne miljøet og naboerne for udledningen af spildevand til vandløb og søer.


Nyhedsoverblik