Det vi har sammen

Første medaljer til kørestolsdansere

Foto: TV ØST

For første gang har Sorø Kørestolsdans vundet medaljer ved et stort combi grand prix i Manchester.

Der var medaljer til Sorø Kørestolsdans, da Karina Frederiksen og hendes gående partner stillede op i et stort danse grand prix i Manchester for nylig.

Det er første gang, at Sorø Kørestolsdans (SKD) når til tops i combi disciplinen. Karina Frederiksen og hendes partner den kun 19-årige Jonas Rasmussen, der stillede op som par for første gang på internationalt dansegulv, vandt sølv i både standard og latin, da de 30. juni stillede op i konkurrence med 90 dansere fra 13 forskellige lande.

Underviser gående fra sin kørestol

Karina Frederiksen er medlem af SKD, hvor hun foruden selv at svinge sig på hallens gulv, også fungerer som instruktør og træner for klubbens dansere på eliteplan, ligesom hun også har lavet utallige koreografier til dansene.

Hun underviser også i Saxdans på Lolland, hvor hun som den første danske instruktør i kørestolsdans har fået mulighed for at undervise i en danseskole for gående, og det var i den forbindelse, at hun traf Jonas, der har danset sportsdans, siden han var 7 år.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App