Første mand fængslet i skyderi-sag fra Føllenslev

33-årig mand fra Vestsjælland er varetægtsfængslet efter mandagens skuddrama i Føllenslev. Politiet leder stadig efter tre andre mænd

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Opklaringen af en skudepisode i Føllenslev nord for Jyderup er måske rykket et skridt nærmere. En 33-årig mand blev fredag formiddag anholdt af Midt- og Vestsjællands Politi, og i retten besluttede en dommer, at hans anholdelse skal opretholdes de næste tre døgn.

Den tid skal politiet ifølge vicepolitiinspektør Jens Møller bruge til at konfrontere vidner med oplysninger, der skal være med til at afklare om den anholdte var til stede, da fire mænd mandag middag troppede op på en adresse i den lille by Føllenslev. Her affyrede mændene to skud med en 9 mm-pistol mod en 25-årig mand, der bor på stedet. Han nåede dog at flygte og blev ikke ramt af projektilerne.

Umiddelbart blev de mistænkte beskrevet som rockertyper. De var stærkt tatoverede og kørte i hhv. en sort BMW og på en motorcykel. Politiet kender fortsat ikke til et motiv til skyderiet.
 

Mere om sagen:

  • Skyderi i Føllenslev
    Politiet efterlyser oplysninger fra vidner til et skyder, mandag eftermiddag i Føllenslev ved Kalundborg
    Nyhedsindslag fra 2008-05-12 19:30:00
  • Skyderi på ejendom
    Politiet gennemsøger mandag eftermiddag en ejendom på Føllenslev-kanten efter der tidligere på dagen blev affyret to skud af fire "body-builder-lignende" mænd.
    Netnyhed fra 2008-05-12 14:14:00

  • Nyhedsoverblik