Første hjemmesejr til Nordvest

Hovedstød og kontraklasse skaffede Nordvest FC den første hjemmesejr i 2011.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dårlige baner har voldt en del problemer for Nordvest FC i 2. divison Øst, der inden i dag kun havde fået syv point i fem kampe. Holdet er et af de hold i rækken, der mest kompromisløst forsøger at kombinere sig frem til chancer, men det har knoldede baner med masser af jord gjort til en knap så pointmæssig frugtbar recept i de første kampe i foråret.  

Men i dag kom første hjemmesejr i 2011 på 2-1 over B93 og samtidig spil, der lover godt for divisionens førerhold.

Både Fazil Keskin og Martin Koch havde store tilbud, men de lidt voer 500 tilskuere måtte vente til fire minutter før pausen, før der kom hul på bylden. Mads Bøjesen steg til vejrs på et hjørnespark og headede hjemmeholdet foran med 1-0.

Det gav selvtillidv og på et hurtigt kontraangreb sekunder før pausefløjt var der både en flad stikning, en stopfinte og en uselvisk aflevering fra angriber Martin Koch, så kantspiller Fazil Keskin blev spillet fri foran et tomt mål. 2-0 efter en halvleg hjemmeholdet havde domineret.

Anden halvleg gav flere store tilbud, men tre minutter før tid var det B93, der sparkede spænding i opgøret med en reducering til 2-1. Tættere kom københavnerne ikke, og så var første hjemmesejr i 2011 en realitet.

- Det var dejligt. Men jeg synes også spillet var fornuftigt, og det passer med at efterhånden som banerne bliver bedre, så bliver vi også bedre. Og jeg synes, vi rykker os spillemæssigt lige i øjeblikket, siger træner Freddy Andersen til TV2ØST.


Nyhedsoverblik