Første gymnasie-bygning klar i 2010

Ringsted Gymnasium er ved at tage form, skriver Dagbladet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden begyndelsen af året har en gruppe  mennesker fra Ringsted Kommune og det kommende Campus Ringsted (samarbejde mellem VUC, EUC og Ringsted Gymnasium) arbejdet på at finde ud af, hvilke studieretninger og hvilken profil den nye ungdomsuddannelse i Ringsted skal have.

Arbejdsgruppen kunne i dag præsentere gymnasiets fire studieretninger, og konstitueret vicerektor Marianne Hansen fra Haslev Gymnasium kunne samtidig fortælle, at den første etape af Ringsted Gymnasiums egne bygninger, der skal ligge ude ved siden af EUC, kommer til at stå klar, når det andet hold 1.g'ere begynder i sommeren 2010.

- Det er meningen, at gymnasiet langsomt skal gro, siger Marianne Hansen og forklarer, at det er Undervisningsministeriet i samarbejde med Videnskabsministeriet, der står for byggeriet.

Dermed er det også de to ministeriers afgørelse, hvor mange etaper byggeriet skal inddeles i. Ringsted Gymnasium åbner dørene for de første to klasser efter sommerferien 2009. De første elever kommer til at have deres dagligdag i lånte lokaler på VUC.

Til gengæld får de en helt unik mulighed:

- De bliver pionerer og kan være med til at præge gymnasiet for eksempel i forhold til, hvilke traditioner der skal være, og hvordan skoledemokratiet skal opbygges, siger Marianne Hansen, der håber, at det og den korte vej til skole vil lokke de unge ringstedere til at vælge det lokale gymnasium fremfor eksempelvis et gymnasium i Roskilde.


Nyhedsoverblik