Første dag på Borgen

Efter et tæt opløb kunne den unge socialdemokrat Rasmus Horn Langhoff i dag nyde sin første dag på borgen som folketingsmedlem. TV2 Øst var med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var først efter en sand gyser, at Rasmus Horn Langhoff sent fredag eftermiddag kunne kalde sig socialdemokraternes syvende og sidste mandat i Sjællands Storkreds - foran Kaare Dybvad og Vibeke Grave.

Derfor var det også en lettet nybagt folketingspolitiker, TV2 Øst lørdag fulgte på vej til første arbejdsdag på borgen.

- Det føles helt vildt. Jeg glæder mig meget til, at komme ind og lære de andre nyvalgte at kende og komme i gang med det politiske arbejde, siger han.

Men der har ligget masser af hårdt arbejde forud for succesen, hvor Rasmus Horn Langhoff blev valgt ind med 5410 personlige stemmer i Kalundborg-Odsherred-kredsen.

Den nu 30-årige politiker startede i Socialdemokratisk ungdom allerede som 13-årig. I 2007 stillede han op som folketingskandidat for socialdemokraterne for første gang, men blev slået på målstregen.

Derfor er han også opsparret en masse energi til at føre sine politiske ambitioner ud i livet fra sin nye plads i folketinget.

- Min største ambition er at blive en slags tillidsmand for Nordvestsjælland og levere nogle resultater til Nordvestsjælland, siger Rasmus Horn Langhoff.


Nyhedsoverblik