Det vi har sammen

Fører var gået fra forulykket bil

Føreren af en bil, som vi forleden aften fortalte var forulykket på motorvejstilkørsel, har det godt.

Det var en 18-årig kvinde fra Brøndby, der lørdag aften ved 19-tiden forulykkede på tilkørsel 17 i østgående retning på Holbækmotorvejen.

Hun mistede af uvisse grunde kontrollen over bilen, som rullede om på taget.

Kvinden var i stand til selv at forlade bilen, formentlig fordi hun havde sikkerhedssele på, da uheldet skete.

Da ambulancen ankom til stedet, kunne man ikke lokalisere føreren af bilen, fordi hun var fortsat til fods for at tilkalde hjælp over telefonen.

Hun kom dog selv tilbage til ulykkesstedet, som politiet i mellemtiden havde spærret af.

På skadestuen kunne det konstateres, at kvinden havde lidt ømhed i nakken, men at hun i øvrigt ikke var kommet til skade.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den sko, som blev fundet et stykke fra den forulykkede bil, ikke umiddelbart havde forbindelse til ulykken.

Læs mere:
Mangler fører af bilen
En bil er forulykket for få minutter siden på Holbækmotorvejen. Men politiet kan ikke finde den eller dem, der har været i bilen.
Netnyhed fra 2008-08-02 19:22:00

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App