Det vi har sammen

Føj for en stank

Foto: TV ØST

En tung hørm af forrådnelse står ind over Rødvig på Stevns. Og weekendens varmegrader nær de 25 vil kun gøre det værre.

Stanken kommer fra en lag råddent tang på stranden, og nu beder beboerne Stevns Kommune om at gå i aktion.

- Vi vil gerne have kommunen til at fjerne tangen og sørge for, det ikke kommer igen, siger Claus Vitus, een af beboerne tæt på standen.

I følge beboerne startede balladen, da kommunen for snart 10 år siden udvidede fiskerihavnen. Den brede sandstrand forsvandt kort efter, og lige siden har der med jævne mellemrum været store problemer med stinkende tang.

- Nu håber vi snart, at kommunen agerer. Og helst inden sommeren og turisterne kommer, siger Claus Vitus.

Nu på torsdag er der møde i Natur,- Fritids- og Kulturudvalget, hvor sagen kommer op. Indtil da er der ingen kommentarer fra Bjarne Østergaard Rasmussen, (V), der er formand for udvalget.

01:56 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App