Føj for en stank

Hvis man synes gylle-lugten i år kradser mere i næseborene end normalt, så er det på grund af det tørre forår og svage vind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere steder har borgere oplevet gylle-lugten som ekstra krads i år. Den lugter kraftigere og i længere tid. Men det er ikke fordi landmændene spreder mere gylle end normalt. Forklaringen er ganske enkelt vejret, fortæller Dansk Landbrug.

Den sidste tids tørre og stille vejr betyder, at gyllen er længere tid om at sive ned i jorden. Normalt vil regnen sørge for, at gyllen hurtigt siver ned i jorden. Og når det ikke blæser så meget, så bliver gylle-dunsten hængende i det samme område i længere tid.

Desuden har landmændene kun haft en kort periode i år, hvor de har kunne køre gyllen ud.

- Det våde vejr, vi havde tidligere på foråret, og sneen, der faldt i forbindelsen med påsken, har gjort, at landmændene i år er kommet senere i gang med at gøde deres marker, og derfor må de sprede mere gylle ad gangen, siger konsulent i Dansk Landbrug Erik Jørgensen til Frederiksborg Amts Avis.


Nyhedsoverblik