FOA klar til at udvide konflikt

Arbejdsgiverne i landets regioner vil senest mandag få et varsel om en udvidelse af konflikten for FOA's medlemmer. I alt 8000 medlemmer strejker fra 16. juni.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

FOA er klar til at udvide konflikten på sygehusene. Der går godt nok fire uger, når varslet er sendt til arbejdsgiverne i Danske Regioner, men forbundet er klar til at sende brevet senest fredag. 

FOA og Danske Regioner opgav i sidste uge at enes om ny overenskomst. Siden da har forbundet pønset på at optrappe strejken og sende flere i konflikt. 

I øjeblikket strejker omkring 4300 af forbundets medlemmer i regionerne, der blandt andet står for driften af sygehusene.

- Vi går efter at inddrage nye sygehuse og fordoble strejkens omfang, så omkring 8000 medlemmer er i konflikt i de fem regioner. Målet er at få udpeget områderne, så vi senest fredag kan sende varslet. Strejken kan så blive udvidet fra natten til 16. juni, siger Dennis Kristensen til Ritzau.

FOA's medlemmer med arbejde i landets 98 kommuner stemmer frem til 29. maj om ny overenskomst, men det er ikke lykkes at blive enige om en ny aftale for regionerne.


Nyhedsoverblik