Det vi har sammen

FOA frygter massakre på ældreområdet

Foto: TV ØST

Fem gange så mange kommuner skal spare på de ældre som sidste år. FOA's formand kalder det for en massakre.

Rengøring hver 14. dag og stabil pleje og omsorg for landets ældste er snart fortid, frygter fagforbundet FOA.

Godt halvdelen af landets kommuner skal nemlig spare på ældreområdet i 2011. Det er fem gange flere end sidste år.

Det viser en helt ny undersøgelse, som Norstat A/S har lavet for FOA, skriver Avisen.dk

- Undersøgelsen bekræfter, at vi kommer til at se en massakre i kommunerne til næste år. Det bliver mere voldsomt, end vi nogensinde har oplevet, siger formand for FOA, Dennis Kristensen.

Han siger, at regeringens nulvækst i praksis bliver til minusvækst, og det går ikke kun ud over de ældre - for 7000 kommunalt ansatte skal også afskediges til næste år.

Interesseorganisationen Ældre Sagen beklager sparekravene - og chefkonsulent Olav Felbo mener, at hele den danske velfærd er under angreb.

- Det er rigtig dårligt nyt for de svage ældre, og det er simpelthen uværdigt, siger han til Avisen.dk.

Anny Winther, der er formand for Kommunernes Landsforenings (KL) socialudvalg, understreger, at pleje og omsorg af de ældre prioriteres før praktisk bistand som rengøring.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App