Flyverhjemmeværnet på vingerne

Lørdag og søndag er flyverhjemmeværnet samlet til øvelse på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når man siger hjemmeværnet, så tænker mange nok, at det er dem, der står og dirigerer trafikken til fodboldkampe. Men det er også meget andet. Hjemmeværnet er nemlig blevet moderne, og nu strømmer de unge også til. Andelen af de unge er i dag dobbelt så stor, som den var for bare fem år siden.

Lørdag var Lolland Falster Airport noget mere trafikeret end normalt. Den var nemlig centrum for flyverhjemmeværnet og en weekend med øvelser. En af dem var Marco Angen på 25 år.

Og selvom de fleste af hans kollegaer er en del ældre end ham, så er han en del af en positiv udvikling. I 2007 var syv procent af hjemmeværnet mellem 18 og 29 år. I dag er det næsten det dobbelte, nemlig 13 procent.

- Hos os er der kommet to unge mere, og der er faktisk også en på knap 18 år, der også er i gang med at søge ind, så der er begyndt at dukke lidt flere unge mennesker op. Det er begyndt at nå ud til folk, at det er ret seriøst, det vi laver, siger Marco Angen, der er pilot I flyverhjemmeværnet på Lolland-Falster

Alle, der er med i hjemmeværnet, deltager frivilligt og uden løn. Alligevel gør Marco Angen det med glæde.

- Det er jo fantastisk. Jeg får styrket mine kompetencer som pilot, og så er der sammenholdet. Du lærer at arbejde sammen fire mennesker i flyet, som har hver deres opgave, siger Marco Angen.


Nyhedsoverblik