Det vi har sammen

Flyvende kamp mod olie

Foto: TV ØST

Nu sættes op mod 7000 civile piloter ind i kampen for at slippe for olie på strandene og i havet.

Klæbrig olie i strandkanten og fugle, som er indhyllet i olie.

Sådanne scenarier er ikke sjældne ved de danske kyster, men fremover bliver de forhåbentlig færre.

Søværnets Operative Kommando (SOK) har i flere år haft et korps af frivillige lystsejlere, som kigger efter skibe, der lækker olie på havet. Men nu får de forstærkning fra luften.

- Vi er jo mange privatpiloter, der krydser Danmark på kryds og tværs, og så er det jo lidt nemt, når vi har det store overblik, at få øje på.
Sådan siger fra pilot Henning Romme fra Holeby om olieforureningen på havet, som han skal være med til at bekæmpe.

Opgaven med at finde og fjerne olien er egentlig statens. Men SOK har ingen problemer med, at det er civile, som klarer en del af jobbet.

- Hvis vi har nogle ressourcer, som gerne vil medvirke til det her i form af civile lystsejlere eller sportsflyvere, så ser vi det faktisk som vores pligt at udnytte de muligheder, der er, siger Stefan Neubauer, der er kommandørkaptajn i SOK.

Henning Romme giver ham ret:

- Vi er jo en del af samfundet allesammen, og vi har kun naturen til låns, hvis man kan sige det sådan.
Men er det ikke statens opgave? Jo, men jeg er vel en del af staten også, og det er vel os allesammen, der løfter i fællesskab.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App