Flyttefirma renset

Efter halvandet år har politiet besluttet, at der ikke skal rejses sigtelse mod det firma, som flyttede for Næstved Kommune inden reformen trådte i kraft.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er lettelse at spore hos flyttefirmaet A2Z Turnkey i Karlslunde.

Efter godt halvandet års efterforskning har Midt- og Vestsjællands Politi besluttet, at der ikke er grund til at rejse sigtelse mod firmaet.

- Hvis Næstved Kommune fortsat ikke vil betale efter politiet har indstillet deres efterforskning, så må vi lave et civil søgsmål og kræve vores penge ved en almindelig inkassosag, siger indehaver af A2Z Turnkey, Jens Sauer. 

A2Z Turnkey var hyret til at flytte for kommunen inden kommunalreformen. Men regningen blev højere end kommunen havde regnet med. Kommunen mente, at flyttefirmaet havde skrevet for mange timer på og nægtede derfor at betale.

A2Z Turnkey blev meldt til politiet.

Men efter politiet har været igennem firmaets regnskaber og papirer, har de ikke fundet grundlag for at rejse sigtelse.

Kommunen har fire uger til at anke sagen.

Kommunaldirektør Jens Christian Birch, har endnu ikke set brevet fra politiet og vil ikke kommentere sagen, før han har det.

Regningen for flytningen var på 2,4 millioner kroner. Næstved Kommunen havde budgeteret med omkring 1,5 millioner kroner for flytningen.

- Men fordi de lavede om i planerne flere gange, steg prisen, forklarer Jens Sauer.


Nyhedsoverblik