Flygtet far atter anholdt

Den 41-årig far i den såkaldte Brønderslevsag blev tirsdag aften anholdt, efter at han lørdag stak af fra retspsykiatrisk afdeling i Aalborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nordjyllands Politi anholdt tirsdag aften faderen i den såkaldte Brønderslevsag. Han stak lørdag af fra retspsykiatrisk
afdeling i Aalborg.  

Politiet havde fået et tip om, at den 41-årige mand muligvis opholdt sig i området ved Farsø, og det viste sig at holde
stik.

- En politipatrulje anholdt ham, da han kom kørende i bil i Strandby ved Farsø, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bruno Brix.

Anholdelsen var skete uden dramatik, og manden er nu tilbage på retspsykiatrisk afdeling i Aalborg, hvor han er indlagt til mentalundersøgelse.

Han er sammen med sin kone sigtet for misrøgt af deres i alt 10 sammenbragte børn. Desuden er de sigtet for vold og seksuelle overgreb mod en nu 20-årige datter. 

Sagen begyndte at rulle, da datteren selv gik til politiet for at fortælle om forholdene. Det er tidligere kommet frem, at
datteren blev tvunget til at skovle sne i næsten intet tøj. 

/ritzau/


Nyhedsoverblik