Flygtet fange anholdt igen

Foto: TV ØST

Politiet har fanget den 18-årige mand, der kort før klokken ti flygtede fra politiet, da han var på vej fra retten i Næstved.

 

Efter er en længere biljagt lykkedes det manden og hans hjælpere at stikke af fra politiet omkring Ishøj.

Men kort tid efter fandt politiet den sølvgrå Mercedes-Benz - og den 18-årige mand og to andre personer, der er mistænkt for at hjælpe manden med at flygte, blev anholdt.

Den 18-årige mand var netop blevet varetægtsfængslet i en sag om tyveri i et pengeinstitut i Sorø. Han sad i politibilen på vej til fængslet, da det lykkedes tre personer at hive ham ud af politibilen og stikke af.

 

 

Fange flygtet i Næstved

Tre ukendte gerningsmænd hjalp en mand til at flygte fra politiet, da han var på vej fra retten i Næstved.

En mand fik kort før klokken 10 torsdag hjælp til at flygte fra politiet, da han var på vej fra retten i Næstved.

Manden var netop blevet fremstillet i grundlovsforhør for en række tyverier og sad i en politibil på vej til fængslet, da en sølvgrå Mercedes-Benz med tre ukendte gerningsmænd kørte op på siden af politiet.

De flåede døren op, hev fangen ud og smed ham ind på bagsædet af den sølvgrå Mercedes, som derefter forsvandt med meget høj hastighed.

Politiet satte efter bilen, der kørte sydpå af motorvejen, men mistede den på et tidspunkt af syne. Det er endnu ikke lykkedes politiet at indhente den flygtede fange og bilen.

Den er senest set omkring Solrød.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App