Det vi har sammen

Flugtbilist kørte knallert ned

Foto: TV ØST

En flugtbilist i Korsør kørte mandag aften en knallert med to personer ned.

En biljagt sent mandag aften i Korsør endte med, at flugtbilisten kørte ind i en knallert med to personer.

Dramaet begyndte, da en politipatrulje med to betjente forsøgte at standse en Opel med fire passagere uden nummerplader ved Skovbrynet. Betjentene nåede ikke hen til bilen, før den accelererede og fortsatte ad Skovbrynet mod nord. Her ramte flugtbilisten en knallert med to personer, som dog ikke kom noget til.

Bilen blev senere fundet efterladt på Skovbrynet, hvor politiet fandt personlige papirer, som pegede i retning af en 20-årige mand. En eftersøgning i området med politihunde førte ikke frem til de flygtede personer, men den 20-årige kontaktede efterfølgende selv Slagelse Politi. Han blev anhold tidligt tirsdag morgen og sigtet for en række overtrædelser af færdselsloven.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App