Det vi har sammen

Flugtbilist bankede ind i hund

Foto: TV ØST

Ejerne af en hund, som forleden blev kørt ned, er så forargede over, at bilisten stak af, at de har lagt en video af påkørslen på nettet.

Familien Reidl fra Illerup ved Kalundborg fik et chok, da en bilist forleden bankede ind i deres hund. Endnu mere chokerede blev de, da det gik op for dem, at bilisten efterfølgende stak af.

Ulykken skete onsdag i sidste uge på Saltbækvej i den lille landsby. På billeder fra et overvågningskamera kan man høre, at familien kalder på hunden Mille. Få sekunder senere viser videoen en bil komme kørende i mørket ude på vejen, hvorefter der lyder et bump og et skrig.

Overlevede med nød og næppe

Det er 20-årige Julie Reidl, der ejer hunden, og på facebook har familien valgt at lægge videoen ud nu, fordi de er forargede over, at bilisten flygtede. Her skriver hendes far Niels Reidl, at bilen kom kørende med høj fart, og at hunden overlevede påkørslen.

- Mille, vores hund på 4 år, overlevede med nød og næppe, men hun er godt mørbanket, har forstuvet venstre for og bagben og syet med 4-5 sting i hovedet, så vi og hunden var utrolig heldig denne gang, det kunne let have endt fatalt, skriver han.

Familien mener, at det lignede en blå eller mørk bil. Den kom fra Saltbæk og kørte mod Kalundborg med høj fart.

00:33 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App