Flugtbilist anholdt

En 18-årig mand er anholdt og sigtet i sag om påkørsel og drab på knallertkører i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 18-årig mand er anholdt og sigtet for at føre bilen, der natten til lørdag påkørte og dræbte en knallertkører i Slagelse.

Han sad bag rattet i sin fars Nissan Sunny, da den natten til lørdag ramte den 34-årige knallertkører Claus Jørgen Nielsen, der blev dræbt på stedet.

Bagefter stak den 18-årige chauffør af fra gerningsstedet på Nordre Stationsvej i Slagelse med to
passagerer i bilen.   Bilen blev senere fundet forladt på Sorøvej mellem Sorø og Slagelse, og et opkald til ejermanden satte hurtigt politiet på sporet af den 18-årige flugtbilist.

  - Vi har haft en god idé om, at det var ham hele morgenen, og derfor har vi været ude på nogle adresser og bede folk om at få ham til at melde sig. Det gjorde han så, og så hentede vi ham på
bopælen her til eftermiddag, siger vagthavende ved Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.
 

Påkørslen af Claus Jørgen Nielsen skete for øjnene af flere vidner, der har fortalt, at flugtbilisten ufortrødent fortsatte sin kørsel efter kollisionen.


Nyhedsoverblik