Flugtbil fra røveri fundet

Foto: TV ØST

Politiet har fundet den varebil, der blev brugt som flugtbil i et røveri mod en Post Danmark pengetransport tidligere på måneden.

Den hvide varebil blev stjålet den 10. december 2009 fra Esterhøjvej i Asnæs. Politiet har siden røveriet efterforsket sagen, og mener nu at have fundet den på Vinstrupvej syd for Holbæk. Bilen var gemt ved en ubeboet ejendom.

Politiet er sikre på, at den fundne bil er identisk med varebilen fra røveriet, hvilket skyldes spor i bilen, som politiet ikke ønsker at oplyse yderligere om.

Hvis nogen har set flugtbilen mellem 10. december 2009 og 4. januar 2010 i området omkring Tølløse og Ugerløse, eller har set bilen holde parkeret i længere tid fra den 10. december 2009 til 4. januar 2010, vil Midt- og Vestsjællands Politi gerne kontaktes på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App