Det vi har sammen

Flest politisvigt på Sjælland

Foto: TV ØST

Midt- og Vestsjællands politikreds er delt topscorer i antallet af politiklager i Rigspolitiets egen rapport. Kulturforskelle kan være forklaringen, siger politiet.

44 ud af de knap 300 sager om politisvigt, der er med i en analyse fra Rigspolitiet, er fra Midt- og Vestsjælland, skriver Dagbladet Ringsted. Dermed er området sammen med Nordsjællands Politikreds den kreds med det største antal sager i rapporten.

Rekorden kan imidlertid hænge sammen med, at Midt- og Vestsjællands Politi har været ekstra omhyggelige med at indsamle sagerne, mener både chefpolitiinspektør Sten Skovgaard og formand for den lokale afdeling af Politiforbundet, Mogens Heggelund, fra Midt- og Vestsjælland.

Chefpolitiinspektør Sten Skovgaard forklarer Midt- og Vestsjællands topplacering:

- Det kan være, fordi der har været en meget offensiv pressedækning i Kalundborg, og fordi kriterierne er lagt lidt forskelligt an i de forskellige kredse, siger han og tilføjer, at der egentlig også var flere sager end de 44.

Peter Ibsen, der er formand for Politiforbundet, mener, at der også kan ligge kulturelle forskelle til grund. For eksempel klager borgerne måske mindre i Midt- og Vestjylland end på Sjælland - blandt andet fordi de i forvejen var vant til at vente længere tid på politiet.

Politiforeningens formand, Mogens Heggelund, medgiver at der i hvert fald i Køge er en enkelt sag, der måske nok kunne være regnet med. Det ville imidlertid ikke have ændret på konklusionen. De største syndere er angiveligt telefonsystemet og den interne kommunikation. Begge dele er ved at blive rettet op.

Men det handler, ifølge Mogens Heggelund, også om bemandingen:

- Mit syn er, at analysen kun har afdækket problemer, vi kendte i forvejen. Vi er for få folk i forhold til opgaverne, siger han og konkluderer, at enten skal der flere betjente til, eller også skal politikerne og borgernes forventninger til politiet afpasses, så de passer til realiteterne.

- Lige nu er der et urimeligt pres med de nuværende krav. Vores folk bliver simpelthen slidt ned, siger Mogens Heggelund, selvom han medgiver, at politiet aldrig har prioriteret opgaverne så benhårdt som nu.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App