Flest nye byrødder i Holbæk

Holbæk er den kommune i landet, hvor der er flest nye ansigter i det nye byråd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

18 ud af de 31 medlemmer i Holbæks kommende byråd er nyvalgte. Det viser en opgørelse fra Danske Kommuner. Holbæk er dermed den kommune i landet, hvor der er flest nye byrødder på taburetterne i det kommende byråd. 

Ét af de nye medlemmer er Inge Riis Langseth fra Dansk Folkeparti. Selvom hun ikke tidligere har beskæftiget sig med politik, så mener hun, at det er en stor fordel med de mange nye politikere i byrådet.

- Vi har ikke tillagt os en masse gamle rutiner og måder at gøre tingene på. Tværtimod så kommer vi med nye inputs, som vi kan dele ud af.

Socialdemokraten Carsten Fink kan snart fejre 25 års jubilæum i Holbæk byråd, og selvom han efter jul får 18 helt nye byrådsfæller, så mener han kun, at det er en fordel.

- Jeg glæder mig meget til at få nogle forfriskende og nye vinkler på nogle af de problemer, som vi har bakset med i mange år.

Ud af de 2468 kommunalpolitikere, der kommer til at sidde i landets byråd til januar, er 1092 af dem nyvalgte. Det svarer til 67,7 procent.

 

 


Nyhedsoverblik