Flere voldelige skolebørn

Foto: TV ØST

Politiet modtager langt flere anmeldelser end før.

Antallet af voldssager, som er startet i en sjællandsk skolegård, er steget markant. I hvert fald modtager Midt- og Vestsjællands Politi flere anmeldelser om vold blandt skolebørn i syv ud af ti kommuner i politikredsen. Det bekymrer så meget, at politiet nu vil igangsætte en særlig analyse af skolebørn i alderen 14-18 år, skriver P4 Nordvestsjælland i dag.

Chefanklager Gyrithe Ulrich fortæller, at tallene kan skyldes, at flere i dag vælger at anmelde sagerne, hvor man før i tiden måske lod dem ligge uden at inddrage politiet. Det vil politiet også undersøge nærmere. Hun peger samtidig på, at indsatsen på det kriminalpræventive område sandsynligvis vil blive styrket.

I Odsherred mener SSP-konsulent Morten Jensen sagtens, at årsagen kan være flere anmeldelser, men han mener samtidig ikke, at det vil hjælpe i højere grad at kriminalisere de unge mennesker.

- Det er der i hvertfald ingen tegn på, når man kigger på erfaringerne i andre lande, siger han til P4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App