Flere vil nøgenbade

Det er blevet populært at deltage i udflugter til svømmehaller, strande og kurbade, hvor man kan svømme nøgen. Det mærker man hos Danske Naturister.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi har en stigning i antallet af medlemmer, siger Thomas Asferg landsformand for Danske Naturister og medlem af lokalafdelingen i Holbæk.

Foreningen har i dag cirka 1000 medlemmer fordelt over syv lokalforeninger i hele landet. Især fællesture til nøgenbadning på strand, i svømmehal, kurbade eller petanque er blevet populære.

- Vi har haft arrangerede ture med nøgenbadning i Jyderupbadet tre gange, siger Thomas Asferg, som dog har svært ved at svare på, hvorfor flere melder sig ind i foreningen.

Nudisterne er kommet i overskrifterne efter et ægtepar nord for København kræver, at de vil have lov til at sætte skilte med "Nøgenbadning forbudt" op på deres strand. Ægteparret mener, at nøgenbadningen ofte ender med, at folk har sex på stranden.

Hos de to danske naturistorganisationer tager man afstand fra folk, der dyrker sex i det offentlige rum og  generer andre. Men de mener ikke, at forbudsskilte løser noget problem. Istedet opfordrer de ægteparret til at melde det til politiet, som kan gribe ind og stoppe de sex-hungrende strandgæster.

Danske Naturister og Dansk Naturist Union kender ikke til lignende sager her fra regionen, hvor folk har klaget over nøgenbadning. Tværtimod oplever de, at stadig flere vil være med i foreningerne og deltage i arrangementer hvor man nøgenbader sammen.

 Danske Naturister. 

Hvis man vil vide mere, så kan man tjekke hjemmesiderne:

http://www.naturister.dk/

http://www.dansknaturistunion.dk/

 

 


Nyhedsoverblik