Det vi har sammen

Flere vælger privatskoler

Foto: TV ØST

Antallet af elever, der får deres uddannelse i en fri- eller privatskole er steget. Lolland- og Holbæk Kommune er blandt de, der har flest i landet.

Siden 1960'erne er antallet af elever i fri- eller privatskoler kun steget. I år viser tal Idenrigs- og Økonomiministeriet,  at omkring 17 elever i gennemsnit vælger den private uddannelsesretning, og det er det højeste antal nogensinde.

Men for nogle kommuner er tallet endog endnu højere. Eksempelvis går 27,4 procent af elever i privatskole i Lolland Kommune og 26,5 procent i Holbæk Kommune. Det får de to kommuner til at indtage henholdsvis en 7. og en 10. plads over kommuner med det højeste antal. Det skriver Berlingske.

Udviklingen bekymrer formanden for Danmarks Lærerforening.

- Der er grænser for, hvor mange, der skal gå i privatskole. Vi skal tage det alvorligt, for det betyder rigtig meget for hele det danske samfund, at vi har en fælles folkeskole som fundament, siger Anders Bondo Christensen til avisen.

Undervisningsminister Christine Antorini (Soc. Dem.) mener dog, at udviklingen vil vende, når resultaterne af skolereformen slår igennem, og ifølge hende, er det en proces, der kun lige er kommet i gang. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App