Flere vælger alternativ begravelse

Stadig flere vælger at planlægge deres egen begravelse eller bisættelse uden om Folkekirken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er populært at planlægge sin egen begravelse eller bisættelse uden om Folkekirken og almindelige ritualer som Bibelen, salmer og præstens ord.

I 2011 blev 5795 personer begravet i Danmark uden medvirken fra en præst, mens antallet i 2006 var 4801 personer. En stigning på 21 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.
I Roskilde Provsti kom 92 personer i jorden uden en præsts sidste amen i 2011. Tallet var 56 fem år tidligere. Og i størstedelen af de andre sjællandske provstier er tendensen den samme.  Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Hos Wismanns Begravelsesforretning i Roskilde og Greve, der hører under Begravelse Danmark med 25 butikker alene på Sjælland, oplever man i stigende grad, at folk henvender sig med alternative ønsker til begravelsen.
 - Nu er det de unge, der tager over. De er mere friske på at prøve noget nyt, og de vil gerne være med til at bestemme. Flere ønsker et andet alternativ til folkekirken - det kan være en borgerlig begravelse med askespredning over havet, siger bedemand Anne Mette Jørgensen.


Nyhedsoverblik