Flere ulykker ved vejarbejde her i landsdelen

Foto: TV ØST

Sidste år skete der 34 ulykker ved vejarbejder her i regionen. Det er det højeste antal ulykker i fem år. Anders Graversen fra Hårlev på Stevns har oplevet bili

Underbenet på venstre ben er erstattet af en protese, og det andet ben er fyldt med ar udenpå og skruer indeni.

- Det kunne have gået helt galt. Der er jo ikke langt fra benet og op til rygsøjlen, så jeg kunne have risikeret at være lam for livet, fortæller Anders Graversen.

Ulykke på Vestmotorvejen
For snart to år siden blev Anders Graversen og en kollega majet ned af en spritbilist, da de var i gang med noget vejarbejde på Vestmotorvejen ved Ringsted. De røg ind under bilen og blev slæbt næsten 50 meter hen ad vejen.

- Man har jo lov til at hade personer, det er jo ikke forbudt. Og det gør jeg. Jeg hader ham, der gjorde det, siger den 29-årige stevnsbo.

Rekordstort antal ulykker
Det er langt fra alle ulykker ved vejarbejde, der ender med så alvorlig personskade, som i Anders Graversens tilfælde. Men der sker flere ulykker. Sidste år var rekordår, når det gælder ulykker ved vejarbejde.

- Det er jo alarmerende. Det er mangel på respekt, det er sindssygt, siger Anders Graversen.

Travle bilister
Han mener, det skyldes, at bilisterne har for travlt og kører hensynsløst:

- Jeg tror, mentaliteten blandt danskerne i dag, den er, at man bare skal hurtigt fra a til b og så køre og snakke i telefon og være opmærksom på alt muligt andet, end der hvor man er.

Han mener, løsningen blandt andet er mere fartkontrol ved vejarbejde.
- Nogle flere skærpede straffe og så burde man gå over til automatiske stærekasser ved al vejarbejde, siger han.

Aldrig mere vejarbejde
I dag arbejder Anders Graversen igen i sit firma, hvor han reparerer og laver service på forskellige maskiner, men det er slut med selv at køre ud og lave vejarbejde.

- Min familie skal ikke igennem det en gang til. Der er ingen grund til at udfordre skæbnen, fortæller han.

02:17 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App