Det vi har sammen

Flere tvangsauktioner

Foto: TV ØST

Antallet af husejere i Region Sjælland, der ikke kan betale den månedlige ydelse, steg kraftigt i december - det vil dog ikke blive så slemt i 2009, lyder det fra Realkredit Danmark.

358 tvangsauktioner i Danmark i december - i november var der 267. Billedet er tydeligt. Flere husejere har problemer med den månedlige ydelse til realkreditten.

Ifølge Realkredit Danmark er det de mange negative nyheder for boligejerne i 2008, der har udløst problemerne - nemlig en cocktail af faldende ejendomspriser, stigende renter og en begyndende afmatning i dansk økonomi. 

Antallet af tvangauktioner vil dog ikke stige voldsomt i 2009, mener Realkredit Danmark.

Det skyldes, at en relativt lav ledighed og udsigten til pæne lønstigninger forventes at holde hånden under mange danske husholdningers privatøkonomi. Samtidig peger meget i retning af, at renterne igen falder.

Der er forholdsmæssigt flere tvangsauktioner i Region Sjælland sammenlignet med de fleste andre steder i Danmark. Knap 18 procent af landets ejendomme findes her i regionen. Men 24 procent af alle tvangsauktioner fandt sted i Region Sjælland. Det overgås kun af Region Hovedstaden. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App