Flere tog til tiden

Togene kører mere præcist på fjernbanerne, oplyser Banedanmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Togene på fjernbanerne har kørt mere præcist end længe i de seneste måneder.

Det skyldes mange små, fikse indgreb, som medarbejderne i Banedanmark og togselskaberne har en stor del af æren for, oplyser områdechef i Banedanmark Klaus Bergman til Berlingske.

På Nr. Alslev Station på Falster standser togene nu eksempelvis på spor 2 i stedet for spor 1. Spor 2 er et gennemkørselsspor, hvor togene kan køre ind med højere hastighed.

Sporskiftet giver en gevinst på 90 sekunder.

Et andet eksempel er på Københavns Hovedbanegård, hvor to tog på nogle af sporene kan køre til perron samtidig, når de ikke består af mere end to togsæt.

Siden årsskiftet har togene rundt om i landet og på S-banen kørt over målet om, at henholdsvis 90 procent og 93 procent af togene skal ankomme til tiden.

 

 


Nyhedsoverblik