Flere selvmord blandt krigsveteraner

Mindst 16 danske krigsveteraner har begået selvmord, fremgår det af uofficiel opgørelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danske krigsveteraner fortsætter med at tage livet af sig selv hjemme i Danmark.

Alene siden marts i år har mindst fem krigsveteraner begået selvmord, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

I marts 2010 oplyste Livlinen under Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), at 11 krigsveteraner, som Livlinen fik kontakt til, havde taget sig af dage siden 2007.

Siden da har yderligere fire af Livlinens veteraner begået selvmord. To har taget piller, én har hængt sig, og én er sprunget ud fra en bro, erfarer Morgenavisen Jyllands-Posten.

Og det er vel at mærke kun blandt de ca. 400 hjemvendte soldater, som Livlinen har forbindelse til.

Desuden har Livlinen kendskab til yderligere én krigsveteran, som har begået selvmord, men som man aldrig fik kontakt til. Ud over de 16 skæbner findes der efter al sandsynlighed et betydeligt mørketal.


Nyhedsoverblik