Flere og flere reagensglasbørn

En ny opgørelse fra Dansk Fertilitetsselskab viser, at 8% af danske børn siden 2007 er reagensglasbørn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De har travlt på fertilitetsklinikken i Holbæk, siden 2007 er der foretaget 2200 behandlinger. Det er blevet til 550 børn.
Jo ældre man bliver, jo sværere bliver det også at blive gravid. Undersøgelser viser, at sammenligner man en 27-åriges mulighed for at blive gravid med en kvinde på 37 år, så er hendes chancer halveret.

-Vi kan se siden 2007 er der sket en stigning i antallet af reagensglasbørn. Det er oftest sådan, at det er alderen, der betyder noget, at de har lidt svært ved at blive gravide, siger Anne Lis Mikkelsen, klinikleder Holbæk Fertilitetsklinik.

Pia Ramsing og hendes mand har prøvet at få et barn på en fertilitetsklinik siden 2004, og sidste år lykkedes det for dem at få en datter.

-Det er simpelthen så skønt at blive mor, at kunne vise folk vores lille vidunder, siger Pia Ramsing.

Stigningen i antallet af reagensglasbørn ser ud til at fortsætte i fremtiden.


Nyhedsoverblik