Det vi har sammen

Flere lejer sommerhuset ud

Foto: TV ØST

Flere er blevet interesserede i at leje sommerhuset ud, efter at nye skatteregler gør det mere attraktivt.

I år vil 1000 flere sommerhuse sættes til udlejning, også i vores Region. Et nyt skattefrit bundfradrag på 20.000 kroner gør det billigere at udleje sit sommerhus gennem et udlejningsbureau. Det skriver P4 Sjælland.

Vurderingen bygger på indberetninger fra medlemmer fra Feriehusudlejernes Brancheforening. Foreningen står for op imod 90 procent at de omkring 35.000 sommerhuse, der udlejes i Danmark.

- Det er vores forventning, at de nye skatteregler allerede slår igennem i år kun kort tid efter, at reglerne kom på plads her i foråret, siger Direktør Carlos Villaro.

 

Fakta om sommerhusudlejning

Fakta om sommerhusudlejning:

* I 2010 var der 14,3 millioner overnatninger i lejede danske sommerhuse

* 56 procent af samtlige udenlandske overnatninger i Danmark er i lejede feriehuse

* To tredjedele af gæsterne kommer fra Tyskland, primært Nordtyskland

* Knap hver fjerde sommerhusgæst kommer fra Danmark

* De øvrige gæster er fordelt på Norge fire procent, Holland 2,5 procent, 1,3 fra Sverige og to procent fra andre lande

* Danmark har i øvrigt flere overnatninger end Sverige og Norge tilsammen, hvilket ikke mindst tilskrives den store kapacitet i sommerhusindustrien

Tip os Har du et godt tip?