Flere legeredskaber uden byggetilladelser

Byggeafdelingen i Slagelse Kommune har konstateret, at mangler byggetilladelser på den legeplads, hvor en 3-årig døde tidligere på ugen. – Det betyder dog ikke at legeredskaberne er farlige, lyder vurderingen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Slagelse Kommune har nu undersøgt legeområdet ved Naturbørnehaven Bakkelygaard. Konklusionen er, at ikke alt var som det skulle være.  

      - Det er uacceptabelt, at der mangler byggetilladelser, men det er ikke ensbetydende med, at legeredskaberne er farlige. En del af indretningerne på legepladsen vil sandsynligvis kunne godkendes uden væsentlige ændringer. Og så er der nogle af konstruktionerne, der formentlig kræver bedre faldunderlag eller en kærlig hånd fra en tømrer, siger servicedirektør fra Slagelse Kommune Lars Hansen til avisen Sjællandske.

Han oplyser, at de to legeredskaber, som ikke er tilstrækkeligt sikre, er en hævet platform og et svingtov. Begge blev fjernet torsdag. 

Servicedirektøren fastslår, at selvom der mangler byggetilladelser, så betyder det ikke, at legepladsen er farlig.


Nyhedsoverblik