Det vi har sammen

Flere læger til Næstved?

Foto: TV ØST

Endnu engang er diskussionen om lægebemandingen på Næstved Sygehus blusset op. I morgen skal Regionsrådets forretningsudvalg diskutere, om der igen skal være en læge til stede på sygehusets skadestue.

Det vakte voldsom debat, da Regiosrådet vedtog at fjerne lægebemandningen fra skadestuen på Næstved Sygehus og i stedet bemande den med såkaldte behandlingssygeplejersker. En diskussion, der igen er blusset op i lyset af sager, hvor patienter ikke er blevet tilset af en læge ved ankomsten til sygehuset.

I morgen skal regionens forretningsudvalg drøfte, om der skal findes penge til igen at have læger på skadestuen på både Roskilde og Næstved Sygehuse.

Ifølge regionens eget skøn, vil omkring 25 procent flere patienter kunne blive undersøgt og behandlet på de to skadestuer, hvis der igen er en læge i de tidsrum, hvor der er flest patienter. Dermed vil de patienter undgå transporten til et af regionenes akutsygehuse. Det svarer til ca. ni patienter hver dag vil kunne blive i Næstved.

I oplægget til forretningsudvalgets møde i morgen lægges der ikke op til at skadestuen skal være lægebemandet døgnet rundt. Genindførslen af en læge i det tidsrum, hvor der er flest patienter, vurderes at koste mellem fire og fem millioner kroner for Næstved Sygehus, afhængig af om der er tale om speciallæger eller overlæger. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App