Flere lader bilen stå

Fredag er årets sidste store julefrokost-aften. Der bliver drukket snaps og øl mange steder i regionen, men det til trods, så er moralen faktisk høj, når det gælder hjemtransporten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Julefrokoster betyder ikke flere spritbilister end normalt. Sådan lyder meldingen fra politiet.

- Det hænger sammen med kampagner, massiv mediedækning og så simpelthen, at folk ved, at vi er på gaden, siger Peter Stryhn fra Færdselsafdelingen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Mange virksomheder vælger at leje en bus til deres medarbejdere, så de kan blive fragtet sikkert til og fra stedet, hvor julefrokosten skal holdes. En af de virksomheder er Ropox fra Næstved.

- Vi er afhængige af vores medarbejdere, og vi vil meget nødig læse om ulykker i avisen, hvor nogen af dem har gjort noget dumt, siger teknisk direktør Poul Erik Pedersen.

Politiet vil være på gaden i aften, så lad bilen stå - og hyg dig så til festen! 


Nyhedsoverblik