Det vi har sammen

Flere kan blive berørt af vindmøller

Foto: TV ØST

Fejl i rapport afslører, at flere bebyggelser end først antaget kan blive berørt, hvis der bliver rejst vindmøller i Ringsted.

En ny vindmølleanalyse fra konsulentvirksomheden Niras er fejlbehæftet. Analysen danner grundlag for en prioritering af 13 områder i Ringsted Kommune, hvor der måske kan rejses møller, og et væsentligt kriterium er, hvor mange naboer møllerne vil få i de forskellige områder.

Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Niras skriver i rapporten, at antallet af berørte bebyggelser er beregnet ud fra en afstand på 6 gange møllernes rotordiameter.

Forkert beregningsgrundlag

Det er nemlig ifølge Niras-rapporten det krav, der opereres med i Loven om fremme af vedvarende energi, når man skal vurdere, hvem der gratis kan få foretaget en beregning af, hvad deres ejendomme vil falde i værdi, hvis der rejses møller.

Det er dog forkert. Det er nemlig ikke rotordiameteren, der skal tages udgangspunkt i, men møllernes totalhøjde, og dermed kan flere naboer måske blive berørt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App