To rastepladser blev natten til lørdag udsat for indbrud.
Det gik ud over Skovgrillen på Ny Præstøvej 310, hvor man via en knust rude skaffede sig adgang til slik og cigaretter. Beløbet for de stjålne ting kendes endnu ikke.
Overvågningsbilleder viste, at flugtvejen gik gennem den bagvedliggende skov. Politiet satte ind med hundepatruljer, men uden resultat.
På rastepladsen ved Piberhus blev der lidt i tre begået indbrud i kiosken. Herfra er taget slik, cigaretter og lignende.
En medarbejder er i sit hjem tilknyttet alarmsystemet for kiosken, og det var sådan, at indbruddet blev opdaget.
Politiet kan endnu ikke sige, om der er sammenhæng imellem de to indbrud.