Flere hundrede søger job hos Fede Finn

00:33

Der er rift om at blive medlem af den nye udgave af bandet Fede Finn og Funny Boyz. Omkring 400 har allerede søgt jobbet.

Et aldeles poulært jobopslag er landet på det danske jobmarked – og der er tilsyneladende flere hundrede ansøgere til jobbet hos Fede Finn alias Lennart Johannesen fra Regstrup, som leder efter nye medlemmer til sit dansktop-band.

Det skriver Nordvestnyt.

I december gik Fede Finn og Funny Boyz hver til sit på grund af uoverensstemmelser. Siden har Lennart Johannesen ledt efter nye orkestermedlemmer og en ny sangerinde, der vil med på turne til april og spille over 80 live-jobs i løbet af 2016.

Ifølge avisen skulle det især være jobbet som trommeslager, der lokker de jobsøgende. Mange vil dog også gerne afløse sangerinden Maud Kofod. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App