Flere hunde smittet med livsfarlig orm

Den livstruende franske lungeorm, der hidtil har smittet hunde på især Nord- og Midtsjælland er nu nået til Falster

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antallet af hunde, der kommer til Guldborgsund Dyrehospital smittet med den livstruende franske hjerte-orm, er stigende.

Det skriver Folketidende

Hospitalet finder hver uge nye tilfælde, og der er ifølge dyrlæge Steve Taarnhøj, uden tvivl flere hunde, der er smittet, men som ikke har fået diagnosen endnu.

Ormene slår sig ned i hundens hjerte, hvor de formerer sig og til sidst fylder i hele hjertet. Og der er grund til at være på vagt. Hvis man ikke opdager ormene i tide, kan det nemlig betyde en dødsdom for hunden.

Det kan dog være svært at stille diagnosen. I de første stadier er symptomerne nemlig kun en træthed og nedtrykthed, mens hunden, efterhånden som ormene få sit tag i hjertet, får hoste og kredsløbsproblemer.

Kort om fransk hjerteorm:

  • Hunde og ræve smittes med hjerteorm, når de nysgerrigt slikker på snegle eller kommer til at sluge dem.
  • Unge hunde, der luftes uden snor i et højrisiko område, er særligt udsatte.
  • Efteråret og vinteren er højsæson for det uønskede kryb.
  • Du genkender blandt andet sygdomen ved, at hunden ”hoster”, og kan ikke klare den samme mængde motion som tidligere.

Læs mere om hundesygdommen på www.hjertelungeorm.dk.


Nyhedsoverblik