Flere hjemmeværnsfolk på vej til Falster

Foto: TV ØST

Redningsberedskab og Hjemmeværnet fortsætter her til morgen kampen mod de massive oversvømmelser på Falster.

Igen i nat blev Falster ramt af voldsom regn, og dermed volder oversvømmelser stadig problemer, særligt på Sydfalster.

Lige nu er 60 mand fra Hjemmeværnet på vej til Falster for at bygge diger med sandsække. Arbejdet var allerede i gang i nat, men klokken 01.30 løb man tør for sand.

- 15 mand fra i nat fortsætter også. Alle er frivillige - ingen får en krone, siger Hans Arne Niclasen, som er informationschef i Totalforsvarsregion Sjælland.

Arbejdet fortsætter igen her klokken 09, og klokken 10 er der møde mellem Redningsberedskab og Hjemmeværnet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App