Flere gode nyheder til togpendlerne

DSB lover nu bedre internet- og mobil-forbindelser i togene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det strømmer ind med gode nyheder til tog-pendlerne i disse dage.

Fra på mandag kører togene igen over Størstrømsbroen som normalt. Og fra slutningen af året skulle det være slut med døde huller, hvor data- og telefonforbindelsen forsvinder for de rejsende. Det skriver Politiken.

I dag kan det være meget problematisk at surfe på nettet fra sin telefon eller pc, da togene jævnligt kører igennem sorte pletter på kortet, hvor mobilforbindelsen dybest set er lige så god som i stenalderen.

Men med en ny aftale vil DSB og de fire store, danske mobilselskaber sammen løse problemerne. Det sker dels ved at DSB bruger 60-70 millioner kroner på at opsætte antenne-forstærkere i togene – og dels ved at mobilselskaberne lover at bygge nye master langs skinnerne, så der kommer et mobil-signal, der kan forstærkes.

Forstærkerne vil inden årsskiftet blive installeret i omkring 100 IC3- og IR4-togsæt.


Nyhedsoverblik