Flere flygtninge til kommunerne

Foto: TV ØST

Udlændingestyrelsen har opjusteret tallet for, hvor mange flygtninge kommunerne skal integrere til næste år fra 12.000 til 17.000. Region Sjælland skal i alt modtage 2.907 flygtninge.

Det bliver nu endnu sværere at tackle flygtningetilstrømningen ude i kommunerne.

Det mener formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Martin Damm (V), efter at Udlændingestyrelsen har opjusteret tallet for, hvor mange flygtninge kommunerne skal integrere til næste år, fra 12.000 til 17.000.

 - Opgaven går fra meget svær til næsten umulig. Og det kommer vi til at få en snak med regeringen om, for vi er nødt til at finde en løsning på boligproblemet, hvis kommunerne skal rumme så mange mennesker, siger borgmesteren fra Kalundborg til Ritzau.

Ifølge Martin Damm bør regeringen skrue på nogle af de samme håndtag, som blev brugt under flygtningetilstrømningen i halvfemserne.

 - Da bosnierne kom, gav man kommunerne, der modtog flygtninge, nogle kvoter til at opføre almennyttige boliger, og den værktøjsklasse er man nødt til at finde frem igen.

Udlændingestyrelsen har allerede regnet sig frem til en fordelingsnøgle mellem landets kommuner. Men kommunerne kan undgå at blive dikteret en kvote, hvis de selv indgår en frivillig aftale om, hvor mange flygtninge de enkelte regioner og kommuner vil modtage.

Fordelingen fra Udlændingestyrelsen:

Odsherred: 127

Holbæk: 241

Faxe: 127

Kalundborg: 183

Ringsted: 87

Slagelse: 225

Stevns: 95

Sorø: 112

Lolland: 155

Næstved: 302

Guldborgsund: 239

Vordingborg: 205

Greve: 111

Køge: 182

Roskilde: 314

Solrød: 81

Lejre: 121

Region Sjælland i alt: 2907

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App