Flere får hjælp for sex-afhængighed - også på Sjælland

Det er ikke kun Tiger Woods, der er afhængig af sex. Nu søger flere og flere danskere om hjælp til at komme ud af sex-afhængigheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Sex-afhængighed er et stigende problem, som breder sig rigtig meget, siger Jørgen Nystrup, der er ledende stabsoverlæge i Region Sjælland og ekspert i sexologi til BT.

Han forklarer, at sex og porno fylder alt hos de sex-afhængige.

- Nogle har en trang til at se porno hver anden time og går måske online 5-6 gange, mens de er på arbejde. De kan have en uhæmmet lyst til at onanere. De onanerer simpelthen så meget, at det fjerner al kraft og tid fra deres arbejde, siger han til BT.

Gert Martin Hald der er psykolog og ph.d. på Københavns Universitet, genkender tendensen. Problemet er dog så nyt, at eksperternes viden er begrænset.

- I klinikkerne oplever man, at der er flere, der henvender sig, fordi de er sex-afhængige, men vi kan endnu ikke fastslå, om der er tale om en reel stigning, eller om der blot er flere henvendelser, fordi problemet ikke længere er så tabuiseret.

Sex-afhængighed er jo noget, man først er blevet opmærksom på for nylig. Derfor er der heller endnu ingen officiel diagnose på lidelsen. Og da vi ikke har en definition, kan vi heller ikke sige, hvor mange der er tale om.


Nyhedsoverblik