Flere dobbeltdækkere til tog-pendlere

I den nye plan for leveringen af de meget omtalte IC4 tog er der både godt - og dårligt nyt til togpendlerne på Sjælland. Det gode er, at DSB vil indsætte 45 flere dobbeltdækkertog til erstatning for de røde "kreaturvogne" - det dårlige er, at IC3-togene stadig lader vente på sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med levering af 45 flere, tyske dobbeltdækkertog er der i alt 110 dobbeltdækkertog på Sjælland og det skulle gøre det af med de fleste, meget kritiserede, gamle, røde kreaturvogne.

Ifølge TV2 ØST´s oplysninger er det DSB selv, der har besluttet at indsætte flere dobbeltdækkertog, som kompensation til togpendlerne.

Oprindeligt var det meningen at købet af IC4 togene, som fjerntog, skulle gøre det muligt at indsætte IC3 togene, som regionaltog - og det er stadig planen, omend den lader vente på sig.

- Der vil komme IC3 tog ud at køre, som regionaltog, men det sker først, når der er opnået en vis kapacitet af IC4 tog, siger Martin Larsen fra DSB Kommunikation.

Ifølge Martin Larsen vil de første, få IC3 tog blive indsat henover sommeren i år, men allerede fra et stykke inde i 2010 skulle der komme flere, når den italienske producent begynder at serie-producere de nye IC4 tog - hvilket gerne skulle gå meget hurtigere end produktionen af de første IC4-tog, der er samlet ved håndkraft.


Nyhedsoverblik