Det vi har sammen

Flere babyer med skæve kranier efter strejke

Foto: TV ØST

På Lolland er antallet af babyer og spædbørn med deforme kranier steget siden forårets stor-strejke. De nybagte mødre bebrejder strejken for at have givet deres børn flade baghoveder.

Elias er fire måneder gammel. Han er ifølge sin mor, Christina Larsson, et rigtigt ønskebarn, og så er han nem. Eneste kosmetiske minus er Elias "flade nakke", der er opstået, fordi han har ligget for meget på ryggen.

Elias mor har ellers gjort det rigtige. Hun har fulgt Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn ikke må ligge på maven, når de sover, af hensyn til risikoen for vuggedød. Selvom hun er mor til to, vidste Christina Larsson ikke, at det er vigtigt at hjælpe barnet med at skifte stilling under søvnen for netop at undgå, at nakken bliver flad.

Under al kritik

En viden Christina Larsson ville have fået af sundhedsplejersken, hvis hun var kommet på besøg flere end en gang i løbet af de fem første uger af Elias' liv. Men det gjorde hun ikke, fordi hun var strejke-ramt.

- Vi har det selvfølgelig skidt med, at det er gået sådan med Elias' hoved. Vi synes, det er under al kritik, at vi ikke fik de besøg, vi havde krav på, for så havde vi formentlig fået de rigtige retningslinjer og gode råd, siger Christina Larsson til TV2 ØST. 

Skævheder kan rettes

Heldigvis er Elias' skade kun kosmetisk, og skævheden kan rettes op, hvis barnets forældre er vågne og for eksempel sørger for at lægge barnet på maven, når det leger, vender barnet på siden, når det sover eller opsøger professionel hjælp hos en fysioterapeut.

Der findes ingen landsdækkende tal for problemets omfang, men en opgørelse fra Åhus Universitetshospital har vist, at antallet af spædbørn med deforme kranier er steget fra to til 43 på syv år.

Hvis du klikker på linket herunder, kan du læse en pjece, Sundhedsstyrelsen har udarbejdet for, at forældre kan sikre sig mod vuggedød og skæve hoveder.

Sådan undgår du vuggedød

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App