Det vi har sammen

Flere både skaber trængsel

Foto: TV ØST

Danskerne vil have både - store både. Og det giver trængsel i regionens havne.

- Det er dejligt at få sol i hovedet og vand i hovedet! Sådan forklarer Mona Degnebolig den følelse, hun får, når hun er ude at sejle i sin båd.

Og den passion deler hun med mange andre.

- Vi har haft et forrygende forår, fortæller bådmægler Christian Fischer fra firmaet Bådnøglen i Korsør.

Køberne er som oftest i aldersgruppen 45-65 år.

- Der er en masse mennesker, som har gjort op med sig selv, at de ikke vil vente, til de bliver for gamle til at sejle. de vil leve i nuet, forklarer Christian Fischer.

Den nye bølge har dog skabt problemer i havnene.

- Vi har måttet lave ti nye pladser, og vi har lavet en stor rokade indenfor de båd-pladser, vi havde i forvejen, siger Michael Larsen, havnefoged i Stege Lystbådehavn.

De mange både, der vipper op og ned i det friske pinse-vejr, har også taget en ny form.

- Bådene de bliver større og større. Og de sidste pladser, vi har lavet, de er fem meter i bredden og 16 meter lange. Og det er altså ved at være en temmelig stor båd, fortæller Michael Larsen.

Trængslen i havnene har fået blandt andet Skælskør til at planlægge udvidelse.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App