Det vi har sammen

Flere ansatte efter kommunesammenlægningen

Foto: TV ØST

Det var meningen, at sammenlægningen af de små kommuner, skulle skære i antallet af kommunalt ansatte. Men faktisk har det vist sig at være stik modsat.

De 12 nye storkommuner har næsten 5000 flere ansatte, end der var i de 47 oprindelige kommuner i Storstrøms og Vestsjællands amter.

- Stordriftsfordele kan hurtigt blive til stordriftsulemper - mange af kommunerne er blevet for store. Hvor en skoledirektør tidligere skulle overskue fire skoler, skal han i dag overskue mange flere. Det betyder, at det han før klarede alene, skal han nu have et helt sekretariat til, siger Kommunalforsker Roger Buch til P4 Sjælland.

Kommunernes formand i Region Sjælland, Jens Stenbæk, siger:

- Alene det at få lukket de gamle kommuner ned kostede mange kræfter. Desuden var vi bundet af tryghedsaftaler med medarbejderne de første to år. Vi skriver kun år 3 efter kommunalreformen - vi er på rette vej, men det tager tid at få trimmet administrationen, siger Jens Stenbæk.

Tip os Har du et godt tip?