Flere anholdelser i Nordbyen

Ballade i Nordbyen førte onsdag til flere anholdelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Først opstod der uro tidligt på eftermiddagen på Albert Ibsensvej i Slagelse. Det førte til anholdelsen af tre unge mænd. Om aftenen blev så også en fjerde beboer fra Nordbyen anholdt.

Et par betjente havde ved 13-tiden henvendt sig til tre unge, men to nåede hurtigt at flygte. Den tredje og sidste mand, en 21-årig fra området, fik ransaget sin bil. Her fandt man blandt andet euforiserende stoffer. Desuden råbte han skældsord efter politiet og kunne tilføje endnu en sigtelse på papiret for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Under anholdelsen begyndte flere unge mænd at kaste flasker efter politiet. En 18-årig og en 19-årig blev taget med på stationen, mens en tredje er mistænkt for også at have kastet med flasker.

Da man om aftenen fandt den tredje, der var mistænkt for flaskekast, kørende rundt i sin bil, fandt politiet både en hammer og fem ulovlige knive i bilen. Han er nu også anholdt og sigtet efter våbenloven.


Nyhedsoverblik