Flere aborter blandt teenagere

På få år er antallet af teenagere, der får foretaget abort vokset kraftigt her i regionen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser landets højeste stigninger i de gamle Storstrøms- og Vestsjællands Amter

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antallet af aborter på landsplan er faldende, mens det altså stiger her i landsdelen.

Opgørelsen fra Sundhedsstyrelsen viser, at i aldersgruppen 15 til 19 år er antallet af aborter blandt hver 1000 kvinder i det gamle Storstrøms Amt steget 42 procent fra 2005 til 2006. I Vestsjællands Amt er stigningen knap 24 procent.

-Det er en bekymrende udvikling, der er jo ingen, der synes, det er sjovt at få en abort, slet ikke så tidligt i livet som de her piger”, siger Susanne Kirstein Hansen, der er praktiserende læge i Slagelse og samtidig driver en brevkasse for unge.

Hendes bud på en forklaring er, at de unge tager lettere på brugen af prævention. Efter en årrække hvor HIV-kampagner og sikker sex budskaber var på sit højeste, er der nu ikke mere så meget fokus på det at bruge kondom og beskytte sig. Samtidig har oplysningsarbejdet ifølge Susanne Kirstein Hansen været droslet ned her i regionen.

Der blev sidste år foretaget 354 provokerede aborter i de gamle Storstrøms- og Vestsjællands Amter. Se hele undersøgelsen fra Sundhedsstyrelsen her.

Se historien i TV2 Øst søndag aften


Nyhedsoverblik