Flagdag for soldater

Mandag var det officiel flagdag for udsendte soldater. Ved Vordingborg Marineforening blev dagen også markeret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ved Vordingborg Marineforening blafrer flaget for alle de udsendte soldater

- Det er med livet som indsats hver gang, man er ude for en dør, siger Jørgen Nielsen.

Jørgen Nielsen har oplevet mere end de fleste. I 1960'erne var han i Gaza og på Cypern, og selvom han ikke mistede nogle kammerater den gang, så har flagdagen stor betydning.

- Vi tænker på dem herhjemme, også så de ikke er alene om deres situation dernede i det krigshærgede område, siger Jørgen Nielsen.

I 2009 blev det besluttet at gøre den 5. september til en officiel flagdag til ære for alle danske soldater, der har været udsendt siden 1948. I år blev det markeret flere stedet i regionen - blandt andet i Vordingborg.

- Det er vigtigt, at vi sammen mindes det at gå i krig, hvor der kan være ofre - store store ofre, siger Jes Hansen, der er formand i Vordingborg Marineforening.

Med lørdagens dødsfald har 42 soldater nu mistet livet i Afghanistan.


Nyhedsoverblik